Det skal du vide om reglerne for depositum ved fraflytning

Ved fraflytning fra en lejebolig er det vigtigt at kende reglerne for depositum. Mange lejere er usikre på, hvad udlejer må fratrække, og hvornår pengene skal tilbagebetales. Særligt efter længere lejeperioder opstår der ofte usikkerhed omkring slid, istandsættelse og rettigheder. Hvor meget må udlejer fratrække? Hvad dækker normalistandsættelse? Og hvornår får man egentlig sit depositum tilbage? Denne guide giver dig svar på de mest almindelige spørgsmål om reglerne for depositum, så du er klædt på ved fraflytning.

Hvad er depositum?

Depositum er et beløb, du betaler ved indflytning som sikkerhed for udlejeren. Det bruges til at dække eventuelle skader på lejemålet eller manglende betaling, når du flytter ud. Normalt svarer depositum til tre måneders husleje, men det afhænger af lejekontrakten.

Pengene står som en økonomisk garanti, som udlejer kan trække fra, hvis boligen ikke afleveres i den aftalte stand. Hvis der ikke er noget at bemærke ved fraflytning, har du ret til at få dit depositum tilbagebetalt.

Hvornår får man depositum tilbage?

Der findes ingen præcis frist i lejeloven, men udlejer skal tilbagebetale depositummet, så snart en eventuel fraflytningsopgørelse er klar. Det vil sige, når boligen er gennemgået, og udgifter til istandsættelse er opgjort. Vi bestræber os på, at dette sker inden for 14 dage efter frigørelsesdatoen, men der kan i enkelte tilfælde være undtagelser. Det gælder uanset, om du har boet i boligen i kort tid eller i mange år.

Mange lejere er i tvivl om, hvorvidt de stadig har krav på at få depositummet, eller en del af det, tilbage efter fem eller ti års beboelse. Det korte svar er ja – men det forudsætter, at lejemålet afleveres i acceptabel stand i henhold til lejekontrakten. Som udgangspunkt skal der dog males, da møbler og sollys ofte giver misfarvninger på væggene – også selvom der ikke har været ophængt noget. Dette vurderes dog konkret fra sag til sag.

Kan man låne til depositum?

Et depositum kan være en betydelig udgift – især hvis du flytter for første gang eller skifter bolig med kort varsel. Derfor vælger nogle at optage lån til depositum, så de kan betale det nødvendige beløb ved indflytning uden at tømme hele opsparingen. Flere banker og låneudbydere tilbyder lån, der er målrettet netop dette formål.

Gode råd ved fraflytning af en lejebolig

Når du står over for en fraflytning, er det vigtigt at forberede dig grundigt. Sørg for at gennemgå boligen for eventuelle skader, lav en grundig rengøring ved fraflytning (link til blogindlæg om rengøring og istandsættelse ved flytning), og husk at melde flytning (link til blogindlæg om hvordan man melder flytning) korrekt. Det øger chancen for at få depositummet retur. Er du på udkig efter en ny lejebolig, kan du se ledige lejemål hos Bach Gruppen her.