Velkommen til denne skønne taglejlighed, som kombinerer moderne komfort med charmerende detaljer som synlige bjælker og en hyggelig altan. Lejligheden er flot istandsat og byder på god plads og funktionelle løsninger.
Boligen indeholder en rummelig entré med intern trappe, som fører op til det lyse og åbne opholdsrum, hvor stue og køkken er integreret i ét. Det nye køkken er fra Tvis og er fuldt udstyret med køle-/fryseskab, ovn, kogeplader, emhætte og opvaskemaskine.
Soveværelset har adgang til et praktisk pulterrum, der også kan anvendes som walk-in-closet, og badeværelset er stort og moderne med bruseniche, vaskemaskine, klinkegulv og behagelig gulvvarme.
Derudover medfølger adgang til en fælles terrasse samt et lille depotrum i kælderen.
En oplagt bolig til dig, der ønsker karakter, komfort og central beliggenhed i ét og samme lejemål.