1Bachbryggens06092019Birdeye
2Peak12
Bach.hjemmeside.bolgen.2
Facade-med-skilt
Farvervej_1
Foyeren_front
Gravene_2
Gravene_45_Sster_lagkage
HI-Park
Nytorv_2
Pakhusvej_2-8
Peak12
Sct_Mogens_-_Gl_Skivevej
Skottenborg_12-14
St_Sct_Pederstrde
Vesterbrogade_8_Viborg
Viborg-wide
agerlandsvej-10--24
bach-gruppen---Facebookcover
bach_gruppen_lastbiler
brovej---freeway
doris_k_9
finsensvej-front-juni-2013
hi_park
ho_feriecenter_m_billede
livvej-21---23--juni-2014
mBachhjemmesideboelgen4
mogelparken
snders-parken-maj-2013
stadion_2011_08_22
stadion_aften
vigso_feriecenter

Børsen 17. marts 2015

http://multimedia.pol.dk/archive/00916/faste_batteri_bygni_916060a.bmp

Tårnet. Arkitemas tårn består af kuber der er stablet og drejet - Foto: Arkitema Architects

AVISEN Af Tor Johannesson

 

Med et nyt lån på 300 mio. kr. til bygge- og ejendomskoncernen Bach Gruppen har Pensam rundet 2 mia. i direkte udlån til danske virksomheder

De overvejede både at låne i banken og udstede virksomhedsobligationer, men bygge- og ejendomskoncernen Bach Gruppen fandt i stedet 300 mio. kr. til et stort byggeprojekt på den såkaldte batterigrund i København hos pensionskassen Pensam.

"Vi har lavet en femårsplan, og her har vi fået finansieret hele femårsplanen i et hug. I pengeinstitutterne tænker man måske et år frem ad gangen," fortæller Palle Buhl Jørgensen, direktør i Bach Gruppen, om baggrunden for valget.

Netop den langsigtede investering fra pensionsselskabernes side er en fordel i forhold til banklån, der typisk er mere kortsigtede.

"Det giver os ro til at arbejde med de ting, som det handler om, og få skabt de ting, som finansieringen giver mulighed for at skabe," siger Palle Buhl Jørgensen.

Slipper for prospekter

Det andet alternativ, som virksomheden overvejede, var at udstede obligationer.

Men også her har lånet fra pensionskassen sine fordele. F.eks. skal virksomheden ikke til at udarbejde prospekter og efterleve de oplysningskrav, der gælder virksomheder, som har udstedt værdipapirer.

"Det er simplere. Der er færre involveret, det er enklere, og der er ikke så mange specielle krav, der bliver stillet," siger Palle Buhl Jørgensen.

Han fremhæver desuden, at det har været en fordel, at Pensam selv har erfaring fra ejendomsmarkedet.

"Da vores femårsplan primært går på at udvikle grunden i København, er det klart, at det er en stor fordel, at man har nogen, der har indgående kendskab til, hvordan investeringsmarkedet for ejendomme er i København p.t.," siger Palle Buhl Jørgensen.

Lånet til Bach Gruppen bringer Pensams samlede direkte udlån til virksomheder op over 2 mia. kr. Det drejer sig især om udlån af risikovillig kapital, som bankerne er mere forsigtige med.

"De giver banklån, men vil ikke tage risiko, der ligner aktierisiko. Det gør vi heller ikke, men når man giver ansvarlige lån, er man selvfølgelig tæt på, for når egenkapitalen er væk, er du den næste i rækken," siger Benny Buchardt Andersen, investeringsdirektør i Pensam.

Fleksible på vilkår

Udlånsprogrammet startede i 2009, og en del af lånene er derfor allerede blevet betalt tilbage. Indtil videre uden nogen tab.

Bach Gruppen er ifølge ham et godt eksempel på, hvorfor virksomheder vælger et lån fra pensionskassen.

"Vi er fleksible på vilkår. Når vi kan se, at det er et pant, vi forstår, som en byggegrund centralt i København," siger Benny Buchardt Andersen.

Her har Pensam fået en option på at købe byggeriet efterfølgende. Derudover giver det en ekstra sikkerhed for Pensam, at de selv har erfaring med ejendomsbyggeri.

"Hvis det går galt og låntager ikke kan betale renter og afdrag, er det et sted, hvor vi gerne vil investere i et byggeri selv," siger Benny Buchardt Andersen.

Hvis der er tale om en virksomhed, der opererer på et område, som Pensam ikke selv har ekspertise i, allierer pensionskassen sig altid med en samarbejdspartner der har. Det kan f.eks. være en kapitalfond.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/107488/artikel.html#ixzz3UvuGCiQk

ARKITEKTUR 26. FEB. 2015 KL. 16.40

Arkitekturredaktøren: Der er sket et skift i måden, vi tænker by på

De nye ideer for udviklingen af Faste Batteri viser et stort skifte fra 00'ernes jagt på det exceptionelle og anderledes.

DEL
GEM TIL LISTE
KARSTEN R.S. IFVERSEN

Der er sket noget med måden, vi tænker by på de seneste 10 år. Det viser forskellene på planerne fra 2005 og fra i år til det område ved Njalsgade, der hedder Faste Batteri.

Tegnestuen BIG's spektakulære plan for et bjergmassiv med indbygget moske fra 2005 blev først neddroslet, og er i dag skiftet ud med en helt ny masterplan, der ligner en mere velkendt bytype: Karrébebyggelser omkring lukkede halvprivate gårdrum og med offentlige grønne strøg imellem sig.

Det er tegnestuerne Arkitema, PK3 og Polyform, der står bag den nye plan.

Ungdommelig iver

Den store armbevægelse, hvor ét bygningsprojekt kan gribe om et helt område er skiftet ud med hensynet til variationen og den mindre skala.

LÆS OGSÅ To højhuse skal erstatte forkastet BIG-plan

En ungdommelig iver efter at træde ind i fremtiden med nye bygningstyper er blevet skiftet ud med en mere moden bevidsthed om gamle bykvaliteter, en forsonlighed med historien. Forskellen til de nærliggende 100 år gamle karreer og deres byrum bliver dog til at tage og føle på, ikke mindst på grund af to højhuse og et grønt bilfrit byrum mellem karreerne.

Moskeen, der var det mest omdiskuterede i det tidligere projekt er ikke længere med. Den nye plan for Faste Batteri er pænere, mindre kontroversiel og lidt mere alvorlig ? eller kedelig om man vil.

I begrundelsen for den nye plan henvises til Sjoerd Soeters kanalby Sluseholmen, som netop Arkitema var den danske rådgiver på. Sluseholmen er et megaprojekt, hvor meget store huse er opført som hele kareer, men hvor facaderne udenpå de store huse er forskellige fra trappeopgange til trappeopgang, så det ser ud som om der er tale om mindre sammenstillede huse. Facaderne er tegnet af forskellige arkitekter.

En våd by

Nogle, blandt andre Boje Lundgaard fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, reagerede kraftigt mod dette at lade arkitektens rolle reducere til facadepynter. Han advokerede for den konstruktive ærlighed, at et hus på facaden udtrykte, hvad det havde bag sig.

I dag må vi dog sande, at Slusesholmen er en af de mest vellykkede bebyggelser fra 00’ernes boligboom.

Det skyldes ikke kun variationen og facadepynten, men i høj grad den menneskelige størrelse af byrummene, og at de er omgivet af ægte kanaler.

Det er den lære, der lever videre i den nye byplan. Der skal menneskelige værdier til at skabe en attraktiv by. Det handler om materialer og små overskuelige rum, som gøres interessante ved at lave labyrintiske knæk.

Konkurrerer med Vor Frelser

Generelt er det en stille plan, hvor husenes materialer, byrummet og udformningen af landskabet får stor betydning for indtrykket.

Udformningen af byrummet har dobbelt fokus på rekreativ værdi og på områdets evne til at optage og forsinke regnvandet. Derfor er der masser af grønt, bløde områder og bassiner.

At der i dag mere fokus på, hvordan bygninger tilfører noget til gaden og til byrummet, er en positiv udvikling. Men samtidig med at København er blevet hot, er boliger med udsigt over byen blevet en efterspurgt vare hos ejendomsmæglerne. Planerne for Faste Batteri leverer to af dem. De kommer ikke til at tale til de umiddelbare naboer, men til SAS Radisson, Vor Frelser Kirkes tårn og resten af byens tårne.

SAS Radisson er ikke så svær at hamle op med, men om deres profiler helt er værdige til at rage op over København er svært at dømme ud fra renderingerne. Højhuse skal ikke kun være funktionelle, de skal først og fremmest gøre sig værdige til at indtage himlen over byen.

Mangler stemning

Arkitema skal bygge det ene 86 meter høje tårn, som ser ud til at blive delt i mindre stablede og indbyrdes drejede kuber, som man blandt andet tidligere har set det i Steven Holls tvillingetårnprojekt til Marmormolen og Langelinie. Det hvide tårn bliver domineret af brede horisontale vinduer og altanbrøstninger, der tegner et trappemotiv på facaden.

Entasis har vundet konkurrencen om det andet 70 meter høje tårn, der i renderinger er fremstillet med en høj mørk nedre del af tegl og en top med en blank gylden beklædning. Sikkert som en hilsen til guldet på Vor Frelsers tårn. Vinduerne er høje og smalle og med tegnestuens forkærlighed for tunge huse, skal det blive spændende at se, hvordan den lander.

Moskeen, der var det mest omdiskuterede i det tidligere projekt er ikke længere med. Den nye plan for Faste Batteri er pænere, mindre kontroversiel og lidt mere alvorlig – eller kedelig om man vil. Bjarke Ingels er flyttet til USA, og den nye plan er et sammenrend af tendenser i tidens arkitektur uden den store fantasi. Det kan som Sluseholmen vise sig at være en kvalitet, men ind til videre mangler planen en overbevisende stemning.

To højhuse skal erstatte forkastet BIG-plan

Over for Københavns Universitet på Amager skal der opføres højhuse på 70 og 86 meter.

DEL
GEM TIL LISTE
Birgitte Kjær
BIRGITTE KJÆRJournalist

SAS Radisson-hotellet på Amager på 86 meter får et par højdemæssige tvillinger i nabolaget.

Københavns politikere har godkendt en startredegørelse om at opføre to ny højhuse på henholdsvis 70 og 86 meter på den store grund Faste Batteri på Njalsgade.

Det sker efter, at storstilede byggeplaner fra 2007 nu endeligt er forkastet. Dengang blev der givet tilladelse til opførelsen af en sunnimuslimsk moske, hele ni højhuse på mellem 44 og 86 meter og et tæt byggeri af bolig, butikker, hotel, institutioner og erhverv, der fik grunden Faste Batteri til at tage sig ud som et sammenhængende, snehvidt bjerglandskab.

Målsætningen for byggeriet var, at bygningskomplekset skulle invitere til liv og deltagelse på tværs af alder, køn, etnicitet og økonomi.

Planen var udtænkt af byggematadoren Kurt Thorsen, mens han sad i fængsel, og blev konkretiseret og raffineret af tegnestuen Bjarke Ingels Group (BIG). Københavns politikere var begejstrede, og byggeriet til tre milliarder kroner så ud til at blive realiseret

FASTE BATTERIS HISTORIE

Faste Batteri var en militær installation på Islands Brygge på den nordlige del af Amager. Installationen blev bygget i 1765-1770, som øvested for forsvaret. Anlæggget var ikke en del af Københavns befæstning. På byggetidspunktet lå anlægget ved kysten.

Anlægget blev revet ned i 1947, og kun en smule af volden og kanalen blev tilbage. Det øvrige blev enten opfyldt eller opgravet. I 1974 blev det fredet som fortidsminde. I forbindelse med metrobyggeriet i 2002 blev området gravet op og senere reetableret.

Når der oprettes en bypark i området, er bygherren forpligtet til at formidle områdets historie med informationstavler og eventuel opstilling af kanoner.

Men så ramte finanskrisen og lokale kræfters modstand, og byggeiveren tørrede ud.

Det ærgrer ikke teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh), at det store BIG-byggeri er droppet.

»Det var et projekt, der delte vandene. Vel var det spektakulært, men der var også mange, der pointerede, at det ikke gav så meget til København. Nu kan vi få et projekt, som er anderledes tilegnet den by, det bygges i«.

Skal man se de to højhuse på 70 og 86 meter som et tegn på, at det er nu København bryder med kutymen og begynder at sige ja til højt byggeri tæt på centrum?

»Det gør vi slet ikke. Vi holder fast i det, der er Københavns egenart, og det synes jeg også, man kan se i projektet. Vi spiller sammen med det eksisterende Amager. Der er i høj grad blevet lyttet til de lokale, der protesterede, da det var et højt, tæt projekt«.

LÆS ARTIKEL FRA ARKIVBondam begejstret for Thorsen-projekt

Statement-arkitektur er ikke på mode

Bach Gruppen, der ejer grunden, har afsøgt mulighederne for et nyt projekt på den godt 70.000 kvadratmeter store grund over for Københavns Universitet på Njalsgade og har nu fået politikernes nik til en ny og meget anderledes plan med de to højhuse, otte karrébyggerier, en bypark, et gennemgående grønt strøg og skybrudsløsninger.

Anders Bo Bach, direktør i Bach Gruppen i København, som ejer byggegrunden, forklarer, at det ikke var med god vilje, at BIG's spektakulære plan blev opgivet, men efter at have brugt uanede ressourcer på rådgivere, ingeniører og arkitekter og forgæves kontakt med 80 forskellige investorer, måtte det skrinlægges.

»Mange mente også, at det var en statement-arkitektur, man kunne opføre før finanskrisen, men ikke i dag«, forklarer han.

»Byrum i dag kan noget andet, end det vi var på vej til dengang«.

2007. BIG's markante projekt havde en skyline som et bjergmassiv og var centreret omkring en moske. Det er havnet i papirkurven og et helt nyt projekt er på tegnebrættet. Illustration: BIG.

Diversitet som i Sluseholmen

Først forsøgte Bach Gruppen at lade BIG revidere planerne, men nye byggeregulativer og ændret smag blokerede for realiseringen for den ny version.

Derfor blev alt skrottet, og man begyndte forfra med blankt papir sidste sommer, hvor fire arkitektfirmaer, Københavns stadsarkitekt og andre interessenter var indbudt til en workshop. Her blev det vedtaget, at projektet ikke skulle tegnes af én tegnestue, men af flere – ligesom i Sluseholmen – for at sikre diversitet i udtrykket og en robusthed i projektet som sådan.

LÆS ANMELDELSE FRA ARKIVDet ny Sluseholmen har menneskevenlig arkitektur

I den ny masterplan er det grønne mellem bygningerne, behovet for skybrudssikring, sport i byrummet og nye strømninger om at skabe sociale relationer (med for eksempel fælleskøkken, nyttehaver, cykelværksted og lignende) blandt brugere prioriteret.

»For eksempel har vi ikke parkeringskældre midt på grunden, for så kan vi ikke rodfæste store træer. Vi har da bandet over en række benspænd undervejs, men det her projekt er blevet bedre, end det vi startede med. Det bliver mere attraktivt for brugerne«, mener Anders Bo Bach.

De to højhuse betyder nemlig, at der skabes frit areal til byparken, et vandtorv, en sportsplads og det grønne strøg gennem området.

FASTE BATTERI-PROJEKTET

  • Områdets størrelse er 71.260m².
  • Det samlede etageareal der muliggøres med planen er 125.000m²
  • Planen tillader en bebyggelsesprocent på 175 procent. Man forventer cirka 1.800 boliger og 1.500 arbejdspladser.
  • Området kommet til at indeholde to høje byggerier på henholdsvis 70 og 86 meter - en i områdets vestlige ende og en for enden af Emil Holms Kanal.
  • Hovedgrebet i området er en grøn bypark som forbinder Svinget mod Øst til Fortidsmindet Faste Batteri mod Vest. Byparken vil indeholde et offentligt tilgængeligt grønt område med friarealer til gavn for både beboere og brugere i området, samt en offentlig cykel og gangsti.
  • Området udvikles med integrerede klimatilpasningsløsninger.
  • Faste Batteri indgår som en vigtig skybrudskanal i kommunens skybrudshåndteringsplaner. Kanalen skal aflede vand fra den nordvestlige del af Amagerbro til havnen.
  • Holdet bag projektet består af Bach Gruppen, Arkitema Architects, Tredje Natur og Entasis.

LÆS OGSÅOp, op, op: København får stribevis af nye højhuse

Højhuse og mindre skala

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh) påpeger, at den kommende arkitektur kommer til at passe sammen med Amagers øvrige karrébyggeri og giver plads til de grønne byryum med gang- og cykelstier, som man fra politisk hold ønsker flere af i hovedstaden.

I det hele taget taler Morten Kabell om, at der er sket et skift på Københavns Rådhus, så man fra politisk hold nu tænker i mindre helheder og overskuelige byrum frem for markante ikoner.

»Bydel efter bydel prøver vi at justere lokalplanerne til at få mindre skala, mere kvalitet i byrum og fokus på det grønne, så vi ikke bare får arkitektoniske vartegn, men noget der fungerer for dem, der bor her og færdes her. Det er jo trods alt københavnernes by«.

DOKUMENTATIONSe startredegørelsen for byggeri på Faste Batteri

 

OVERSIGT. Plan for Faste Batteri-bebyggelsen. Illustration: TREDJE NATUR / Arkitema Architects

Teknik- og Miljøforvaltningen skal nu foretage en intern høring af relevante instanser - herunder Amager Vest lokaludvalg, Kulturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening - for at få deres bidrag til lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan skal godkendes i starten af 2016.

I dag er Christian Skovgaard Tougaard blevet tømrersvend.

 

 

Vi ønsker ham et stort tillykke.

Nu har vi fået taget nye luftfotos af HI-Park, så man kan danne sig et overblik over det stadigt voksende projekt i Herning

 

 

 

Projektet består i dag af 180.000 kvadratmeter under tag, som alle er udlejet.

I dag er Kim Tougaard startet hos os i bogholderiet på Fabrikvej.

 

Hvis navnet lyder lidt bekendt, så er det muligvis fordi Kim tidligere har været ansat hos os og nu har valgt at vende tilbage til os, hvilket vi naturligvis er meget glade for.