På Bryggens Bastion på Islands Brygge har vi netop gennemført et salg af 390 studieboliger til kr. 740 mio.
Aftalen er indgået med Nuveen Real Estate, som er en af verdens største ejendomsinvestorer.
Der er tale om den største handel, som vi har indgået på en enkeltstående ejendom og der er aftalt aflevering i 3. kvartal 2022.

Projektet er det 6. ud af 10 bygninger på Bryggens Bastion.
Dette projekt kommer til at bestå af 390 moderne studieboliger med vægt på fællesskab.
Ungdomsboligerne er udviklet med mange faciliteter, herunder café, fitness, læsesal, taghave, biograf, vaskeri, cykelværksted, cykelelevator, postpakkehåndtering osv.

I samme bygning har vi tidligere indgået købsaftale med Københavns kommune om en integreret børneinstitution med 9 stuer og en stor legeplads. Legepladsen har offentlig adgang uden for institutionens åbningstid.

Modelfoto: Nuveen Real Estate / Arkitema