Hos Vihepo er vores ypperste formål at gøre jeres proces fra vision til virkelighed så let og ubesværet som muligt. Derfor ser I også en simpel hjemmeside, uden for meget udenomssnak, men derimod med fokus på at give et indblik i de mange muligheder vi har for at løse jeres udfordringer.

Vores virksomhed har base i Viborg, men det stopper os ikke fra at levere service til hele Danmark, og uanset om det er porte, hegn, større industrianlæg eller små automatikker så leverer vi til både private og erhverv.

Vi brænder for at levere løsninger der er tilpassede til jeres ønsker og behov. Derfor samarbejder vi med flere udenlandske leverandører og sørger for at have et stort sortiment af god kvalitet – Det synes vi er godt købmandsskab.

 

 

 

Målsætningen er, at fremstå som en kvalitetsbevidst samarbejdspartner.

Niels Kalhave A/S har gennem 50 år fremstillet og monteret driftsikre kvalitetsanlæg til danske industrivirksomheder. Vi har bestræbt os på
at levere udsugnings- og ventilationsanlæg, der er tilpasset kundens aktuelle ønsker og behov, samt at anlæggene leveres og monteres til den aftalte tid og pris.

Niels Kalhave A/S har stor erfaring i projektering og montering af såvel store, som små anlæg og er altid på fuld højde med udviklingen indenfor området.

Alt montagearbejde udføres af vores faglærte montører.

Den daglige kontakt med kunderne varetages af vores salgskonsulenter, der altid står klar til, at aflægge et uforpligtende besøg på Deres virksomhed. 

 

 

 

BG Beton A/S er ejet af Bach Gruppen A/S og er en forholdsvis ny virksomhed. Virksomheden beskæftiger sig med produktion og salg af færdigbeton.

Besøg selskabet på www.bgbeton.dk ...

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vigsø Feriecentret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A-byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B-byen. Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Det store bassin i badelandet rummer ikke mindre end 600.000 l. vand og centerbygningen er på 7.500 kvm.

Således fremstår feriecentret i dag med i alt 174 huse samt et feriehotel beliggende midt i Vigsø by. Hotellet var indtil 1991 et privatdrevet pensionat.

Vigsø Feriecenter blev 1. marts 2009 købt af Bach Gruppen A/S, som også har Ho Feriecenter i ejerskabet.

I alt dækker Vigsø Feriecenter 146 tdr. land og kan rumme mere end 1.100 gæster.

Udover den smukke natur har Vigsø sine egne seværdigheder: Kirken, der er bygget af limstensflager, består kun af skib og kor. Vigsø Kirke, i Romansk stil, er opført af lokale byggematerialer, fundet på stranden, omkring år 1200.

For yderligere oplysninger besøg hjemmesiden www.vigsoe-ferie.dk ...

SHT A/S, som er en del af Bach Gruppen, er aktiv indenfor fremstilling af teglelementer. Idégrundlaget er at forene fordelene med industrielt byggeri og samtidig bevare det murede udseende.

SHT A/S er Danmarks største producent af teglelementer.


Læs mere på www.sht.dk ...