Af Jørn Roed, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tegl På Mørupvej godt gemt væk bag Bygma ligger Danmarks største producent af teglelementer, SHT. I slutningen af 2010 gik virksomheden konkurs, men fire et halvt år senere er SHT tilbage i topform. Det seneste regnskab viser et overskud på 5,8 millioner kroner, og det skyldes i høj grad Gert Dynesen, som ejer SHT sammen med Finn Bach fra Bach Gruppen.

- Jeg havde en ide om, at det ikke kunne passe, at det ikke kunne løbe rundt, og det har vist sig rigtigt, siger Gert Dynesen, som frem til 2010 var teknisk chef i SHT.

Mindre lønningskroner

Nøglen til at vende forretningen rundt har været en effektivisering, som har været med til at reducere omkostningerne med 10 procent, hvilket svarer til en tredjedel af overskuddet.

Der har da også været nok steder at tage fat, da der er overraskende meget håndværk i et teglelement.

Et teglelement er et stykke mur med mursten i ydermuren, isolering, armering, betonbagvæg, huller til vinduer og strøm - kort sagt en færdiglavet mur, som er klar til at blive monteret.

Stilladser i stedet for stiger, saksliste i stedet for stilladser og vogne til at fragte de tungeste ting er blot nogle af de tiltag, der har givet et bedre flow i produktionen og været med til at nedbringe den tid, det tager at lave et element.

Lige så vigtigt har det gjort hverdagen lettere for medarbejderne, da de ikke skal slæbe så meget som tidligere.

- Vi bruger mindre lønkroner og får mere igennem, og samtidig er medarbejderne mere friske hele dagen og gladere for at komme på arbejde, siger Gert Dynesen.

Større elementer

Derudover er det lykkes de nye ejere at øge arealet på de enkelte elementer med op til 73 procent.

Hvor de største tidligere var 3,3 meter i højden og 8 meter i bredden, er de nu oppe på 4,8 gange 9,5 meter og vejer i færdig form 15 ton.

- Vi troede ikke, at vi kunne komme længere op, men da vi pressede rundt i systemet, viste det sig, at det godt kunne lade sig gøre, siger Gert Dynesen.

SHT har blandt andet leveret elementer til den markante Utzon-bygning i Aalborg, DMRI, som er en del af Teknologisk Institut, i Tåstrup og en syv-etages bygning i Silkeborg, som er byens højeste.

Bedst til det specielle

I øjeblikket er virksomheden i gang med at producere elementer til Jyske Banks nye 7000 kvadratmeter store domicil, som opføres ud til den nye motorvej midt i Silkeborg.

I alt skal der leveres 240 elementer til byggeriet, og de første skal leveres i uge 18, mens de sidste skal af sted i uge 26.

De enkelte elementer bliver sat sammen på byggepladserne, og samlingsdetaljerne er det, der vækker størst bekymring hos kunderne. De skal helst være så usynlige som muligt, og ofte kommer SHT tidligt med i byggeprocessen, for at arkitekterne kan se, hvordan det hele trækkes sammen.

Selv om SHT hjælper bygherrer og arkitekter med tegningerne, sker det, at konkurrenterne løber med projektet. Det forsøger virksomheden dog at undgå ved at lave projekterne så detaljerede og indviklede, at konkurrenterne ikke kan være med.

- Det er sjovere at lave nogle ting, der er lidt specielle, og det, vi hører, er, at vi er bedre til de specielle opgaver end konkurrenterne, og det mener vi da også selv, siger Gert Dynesen.

Samarbejdet har også den fordel, at kunderne ofte kommer igen.

- Det betyder, at vi kan bruge mere tid på de faste kunder og mindre tid på afslag, siger Gert Dynesen.

Kapaciteten udnyttet

SHT har netop ansat fire medarbejdere og har brug for et par stykker mere, hvilket bringer det samlede mandskab op på 50.

Den administrerende direktør forventer ikke, at det stiger ret meget yderligere, og det skyldes, at kapaciteten er fuldt udnyttet, og der er ikke plads til at udvide i de nuværende lokaler.

- Vi kan ikke tage mere ind uden at ødelægge flowet, og så falder indtjeningsgraden. Vi må bare effektivisere på det, vi har. Ellers snakker vi en helt ny fabrik, og det er der for mange penge i, siger Gert Dynesen.

Til gengæld er der stadig masser af ting af tage fat på, når det kommer til effektiviseringer i produktionen.

- Vi er kun igennem 25-30 procent af de tiltag, vi kan lave, siger Gert Dynesen.

Med det seneste overskud er der plads til at udvikle nogle nye vogne, hvor siderne kan justeres op og ned og frem og tilbage, så der ikke skal laves rammer hver gang.