ARKITEKTUR 26. FEB. 2015 KL. 16.40

Arkitekturredaktøren: Der er sket et skift i måden, vi tænker by på

De nye ideer for udviklingen af Faste Batteri viser et stort skifte fra 00'ernes jagt på det exceptionelle og anderledes.

DEL
GEM TIL LISTE
KARSTEN R.S. IFVERSEN

Der er sket noget med måden, vi tænker by på de seneste 10 år. Det viser forskellene på planerne fra 2005 og fra i år til det område ved Njalsgade, der hedder Faste Batteri.

Tegnestuen BIG's spektakulære plan for et bjergmassiv med indbygget moske fra 2005 blev først neddroslet, og er i dag skiftet ud med en helt ny masterplan, der ligner en mere velkendt bytype: Karrébebyggelser omkring lukkede halvprivate gårdrum og med offentlige grønne strøg imellem sig.

Det er tegnestuerne Arkitema, PK3 og Polyform, der står bag den nye plan.

Ungdommelig iver

Den store armbevægelse, hvor ét bygningsprojekt kan gribe om et helt område er skiftet ud med hensynet til variationen og den mindre skala.

LÆS OGSÅ To højhuse skal erstatte forkastet BIG-plan

En ungdommelig iver efter at træde ind i fremtiden med nye bygningstyper er blevet skiftet ud med en mere moden bevidsthed om gamle bykvaliteter, en forsonlighed med historien. Forskellen til de nærliggende 100 år gamle karreer og deres byrum bliver dog til at tage og føle på, ikke mindst på grund af to højhuse og et grønt bilfrit byrum mellem karreerne.

Moskeen, der var det mest omdiskuterede i det tidligere projekt er ikke længere med. Den nye plan for Faste Batteri er pænere, mindre kontroversiel og lidt mere alvorlig ? eller kedelig om man vil.

I begrundelsen for den nye plan henvises til Sjoerd Soeters kanalby Sluseholmen, som netop Arkitema var den danske rådgiver på. Sluseholmen er et megaprojekt, hvor meget store huse er opført som hele kareer, men hvor facaderne udenpå de store huse er forskellige fra trappeopgange til trappeopgang, så det ser ud som om der er tale om mindre sammenstillede huse. Facaderne er tegnet af forskellige arkitekter.

En våd by

Nogle, blandt andre Boje Lundgaard fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, reagerede kraftigt mod dette at lade arkitektens rolle reducere til facadepynter. Han advokerede for den konstruktive ærlighed, at et hus på facaden udtrykte, hvad det havde bag sig.

I dag må vi dog sande, at Slusesholmen er en af de mest vellykkede bebyggelser fra 00’ernes boligboom.

Det skyldes ikke kun variationen og facadepynten, men i høj grad den menneskelige størrelse af byrummene, og at de er omgivet af ægte kanaler.

Det er den lære, der lever videre i den nye byplan. Der skal menneskelige værdier til at skabe en attraktiv by. Det handler om materialer og små overskuelige rum, som gøres interessante ved at lave labyrintiske knæk.

Konkurrerer med Vor Frelser

Generelt er det en stille plan, hvor husenes materialer, byrummet og udformningen af landskabet får stor betydning for indtrykket.

Udformningen af byrummet har dobbelt fokus på rekreativ værdi og på områdets evne til at optage og forsinke regnvandet. Derfor er der masser af grønt, bløde områder og bassiner.

At der i dag mere fokus på, hvordan bygninger tilfører noget til gaden og til byrummet, er en positiv udvikling. Men samtidig med at København er blevet hot, er boliger med udsigt over byen blevet en efterspurgt vare hos ejendomsmæglerne. Planerne for Faste Batteri leverer to af dem. De kommer ikke til at tale til de umiddelbare naboer, men til SAS Radisson, Vor Frelser Kirkes tårn og resten af byens tårne.

SAS Radisson er ikke så svær at hamle op med, men om deres profiler helt er værdige til at rage op over København er svært at dømme ud fra renderingerne. Højhuse skal ikke kun være funktionelle, de skal først og fremmest gøre sig værdige til at indtage himlen over byen.

Mangler stemning

Arkitema skal bygge det ene 86 meter høje tårn, som ser ud til at blive delt i mindre stablede og indbyrdes drejede kuber, som man blandt andet tidligere har set det i Steven Holls tvillingetårnprojekt til Marmormolen og Langelinie. Det hvide tårn bliver domineret af brede horisontale vinduer og altanbrøstninger, der tegner et trappemotiv på facaden.

Entasis har vundet konkurrencen om det andet 70 meter høje tårn, der i renderinger er fremstillet med en høj mørk nedre del af tegl og en top med en blank gylden beklædning. Sikkert som en hilsen til guldet på Vor Frelsers tårn. Vinduerne er høje og smalle og med tegnestuens forkærlighed for tunge huse, skal det blive spændende at se, hvordan den lander.

Moskeen, der var det mest omdiskuterede i det tidligere projekt er ikke længere med. Den nye plan for Faste Batteri er pænere, mindre kontroversiel og lidt mere alvorlig – eller kedelig om man vil. Bjarke Ingels er flyttet til USA, og den nye plan er et sammenrend af tendenser i tidens arkitektur uden den store fantasi. Det kan som Sluseholmen vise sig at være en kvalitet, men ind til videre mangler planen en overbevisende stemning.