To højhuse skal erstatte forkastet BIG-plan

SIGNATURBYGNING. Den store grund på Amager får et højhus i hver ende - to såkaldte signaturbygninger på henholdsvis 70 og 86 meter. - Foto: Arkitema Architects

SAS Radisson-hotellet på Amager på 86 meter får et par højdemæssige tvillinger i nabolaget.

Københavns politikere har godkendt en startredegørelse om at opføre to ny højhuse på henholdsvis 70 og 86 meter på den store grund Faste Batteri på Njalsgade.

Det sker efter, at storstilede byggeplaner fra 2007 nu endeligt er forkastet. Dengang blev der givet tilladelse til opførelsen af en sunnimuslimsk moske, hele ni højhuse på mellem 44 og 86 meter og et tæt byggeri af bolig, butikker, hotel, institutioner og erhverv, der fik grunden Faste Batteri til at tage sig ud som et sammenhængende, snehvidt bjerglandskab.

Målsætningen for byggeriet var, at bygningskomplekset skulle invitere til liv og deltagelse på tværs af alder, køn, etnicitet og økonomi.

Planen var udtænkt af byggematadoren Kurt Thorsen, mens han sad i fængsel, og blev konkretiseret og raffineret af tegnestuen Bjarke Ingels Group (BIG). Københavns politikere var begejstrede, og byggeriet til tre milliarder kroner så ud til at blive realiseret

Men så ramte finanskrisen og lokale kræfters modstand, og byggeiveren tørrede ud.

Det ærgrer ikke teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh), at det store BIG-byggeri er droppet.

»Det var et projekt, der delte vandene. Vel var det spektakulært, men der var også mange, der pointerede, at det ikke gav så meget til København. Nu kan vi få et projekt, som er anderledes tilegnet den by, det bygges i«.

Skal man se de to højhuse på 70 og 86 meter som et tegn på, at det er nu København bryder med kutymen og begynder at sige ja til højt byggeri tæt på centrum?

»Det gør vi slet ikke. Vi holder fast i det, der er Københavns egenart, og det synes jeg også, man kan se i projektet. Vi spiller sammen med det eksisterende Amager. Der er i høj grad blevet lyttet til de lokale, der protesterede, da det var et højt, tæt projekt«.

LÆS ARTIKEL FRA ARKIVBondam begejstret for Thorsen-projekt

Statement-arkitektur er ikke på mode

Bach Gruppen, der ejer grunden, har afsøgt mulighederne for et nyt projekt på den godt 70.000 kvadratmeter store grund over for Københavns Universitet på Njalsgade og har nu fået politikernes nik til en ny og meget anderledes plan med de to højhuse, otte karrébyggerier, en bypark, et gennemgående grønt strøg og skybrudsløsninger.

Anders Bo Bach, direktør i Bach Gruppen i København, som ejer byggegrunden, forklarer, at det ikke var med god vilje, at BIG's spektakulære plan blev opgivet, men efter at have brugt uanede ressourcer på rådgivere, ingeniører og arkitekter og forgæves kontakt med 80 forskellige investorer, måtte det skrinlægges.

»Mange mente også, at det var en statement-arkitektur, man kunne opføre før finanskrisen, men ikke i dag«, forklarer han.

»Byrum i dag kan noget andet, end det vi var på vej til dengang«.

2007. BIG's markante projekt havde en skyline som et bjergmassiv og var centreret omkring en moske. Det er havnet i papirkurven og et helt nyt projekt er på tegnebrættet. Illustration: BIG.

Diversitet som i Sluseholmen

Først forsøgte Bach Gruppen at lade BIG revidere planerne, men nye byggeregulativer og ændret smag blokerede for realiseringen for den ny version.

Derfor blev alt skrottet, og man begyndte forfra med blankt papir sidste sommer, hvor fire arkitektfirmaer, Københavns stadsarkitekt og andre interessenter var indbudt til en workshop. Her blev det vedtaget, at projektet ikke skulle tegnes af én tegnestue, men af flere – ligesom i Sluseholmen – for at sikre diversitet i udtrykket og en robusthed i projektet som sådan.

LÆS ANMELDELSE FRA ARKIVDet ny Sluseholmen har menneskevenlig arkitektur

I den ny masterplan er det grønne mellem bygningerne, behovet for skybrudssikring, sport i byrummet og nye strømninger om at skabe sociale relationer (med for eksempel fælleskøkken, nyttehaver, cykelværksted og lignende) blandt brugere prioriteret.

»For eksempel har vi ikke parkeringskældre midt på grunden, for så kan vi ikke rodfæste store træer. Vi har da bandet over en række benspænd undervejs, men det her projekt er blevet bedre, end det vi startede med. Det bliver mere attraktivt for brugerne«, mener Anders Bo Bach.

De to højhuse betyder nemlig, at der skabes frit areal til byparken, et vandtorv, en sportsplads og det grønne strøg gennem området.

LÆS OGSÅOp, op, op: København får stribevis af nye højhuse

Højhuse og mindre skala

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Enh) påpeger, at den kommende arkitektur kommer til at passe sammen med Amagers øvrige karrébyggeri og giver plads til de grønne byryum med gang- og cykelstier, som man fra politisk hold ønsker flere af i hovedstaden.

I det hele taget taler Morten Kabell om, at der er sket et skift på Københavns Rådhus, så man fra politisk hold nu tænker i mindre helheder og overskuelige byrum frem for markante ikoner.

»Bydel efter bydel prøver vi at justere lokalplanerne til at få mindre skala, mere kvalitet i byrum og fokus på det grønne, så vi ikke bare får arkitektoniske vartegn, men noget der fungerer for dem, der bor her og færdes her. Det er jo trods alt københavnernes by«.

DOKUMENTATIONSe startredegørelsen for byggeri på Faste Batteri

OVERSIGT. Plan for Faste Batteri-bebyggelsen. Illustration: TREDJE NATUR / Arkitema Architects

Teknik- og Miljøforvaltningen skal nu foretage en intern høring af relevante instanser - herunder Amager Vest lokaludvalg, Kulturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening - for at få deres bidrag til lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan skal godkendes i starten af 2016.