pressemeddelelse – 15. september 2010

 

International pris til Bølgen i Vejle

 

Henning Larsen Architects har vundet den prestigefyldte arkitekturpris, LEAF Awards 2010. Prisen uddeles af sammenslutningen af europæiske arkitekter, Leading European Architects Forum, der siden 2002 har uddelt priser til nyskabende projekter på den arkitektoniske scene.

 

Bølgen i Vejle vandt prisen som årets boligbyggeri i kategorien ’multiple occupancy’. Projektet er tegnet af Henning Larsen Architects i 2005 og blev stemt ind af et professionelt dommerpanel foran projekter som blandt andre ’Yokosuka Kamoi Housing’ af Iida Archiship Studio, ’Andersen Garden’ af schmidt hammer lassen architects og ’Phoenix Heights’ af Brady Mallalieu Architects.

 

Prisoverrækkelsen fandt sted ved et stort gallaarrangement i London lørdag den 10. september, hvor arkitekt og associeret partner Søren Øllgaard, Henning Larsen Architects, modtog prisen. ”Det er fantastisk, at et så relativt lille projekt kan opnå så stor international anerkendelse”, siger Søren Øllgaard.”Bølgen opstod i sin tid som en meget enkel idé, en bølgestreg på et papir, og med opførelsen af de to første bølger har Vejle allerede fået et markant nyt vartegn – et skulpturelt ikon, der på én gang respekterer og udfordrer stedet. Bølgen giver byen en helt ny identitet”.

 

Bølgen i Vejle ligger med en storslået placering ved Skyttehusbugten lige ned til Vejle Fjord. Bebyggelsen forholder sig arkitektonisk til sin beliggenhed og står om dagen tydeligt tegnet af buernes bløde bevægelser, der spejler sig i fjordens spejl. Om aftenen står Bølgens karakteristiske profil som et bølgende bjerglandskab af farver og lys.

 

Bebyggelsen vil, når den når sine fem bølgetoppe, rumme plads til 115 attraktive lejligheder i to plan. Sammen med den foranliggende, offentlige promenade skaber Bølgen en enestående forbindelse mellem fjorden, landskabet og byen og samler de forskellige elementer i en klar og genkendelig signatur.

 

I forlængelse af weekendens prisoverækkelser afholder LEAF Awards til efteråret en stor udstilling i London, hvor de vindende projekter vises frem. IT universitetet vandt i 2005 LEAF-konkurrencens hovedpris som årets byggeri samt en pris i kategorien ’bedste nybyggeri’. 

 

For yderligere information kontakt kommunikationskonsulent Lisbet Fibiger, Henning Larsen Architects, på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller +45 8233 3097.

 

Fakta

Bølgen i Vejle

Skyttehusbygten, Vejle,

Danmark

 

Boligbebyggelse på 9 etager

Antal lejligheder: 115 ejerboliger

Samlet areal: 14.000 m2

Lejlighedsareal: 90-252 m2

 

Projektet er resultat af en førstepræmie vundet af Henning Larsen Architects i 2005. De første to ’bølger’ stod færdige i 2009.

 

Om projektet

Bølgen i Vejle er en boligbebyggelse på ni etager. Bebyggelsen rummer 115 gennemlyste lejligheder - mange i to plan. Boligerne har alle en suveræn udsigt over skyttehusbugten. Sammen med den foranliggende, offentlige promenade skaber Bølgen en unik forbindelse mellem fjorden, landskabet og byen og samler de forskellige elementer i en klar og genkendelig signatur.

 

Om bygherren Bertel Nielsen A/S

Ejendomsselskabet Bertel Nielsen A/S er grundlagt i 1915 som et bygge- og entreprenørfirma af bygmester Bertel Nielsen. Ejendomsselskabet har gennem 100 år sat sit markante præg på bolig- og erhversbyggeri i Vejle. Foruden Bølgen i vejle har byggerier som LIDO-komplekset på Fredericiavej, bebyggelsen på Gl. Havn med biograf og Hotel Australia, højhuset på Jellingvej og Andelsboligforeningen Lido har bidraget til at tegne byens Arkitektoniske profil.


Om Henning Larsen Architects

Henning Larsen Architects er Danmarks mest internationale arkitektfirma. Virksomheden blev grundlagt af Henning Larsen i 1959 og beskæftiger i dag 155 medarbejdere. Virksomheden har kontorer i Island, Syrien og Saudi-Arabien og projekter i omkring 20 lande.

 

Henning Larsen Architects A/S

Vesterbrogade 76

1620 København V

Danmark

 

Tlf: +45 8233 3000

Web: http://www.henninglarsen.com/

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kontaktperson

Kommunikationskonsulent Lisbet Fibiger

Telefon (dir): +45 8233 3097

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.